Yoga er en flere tusind år gammel indisk filosofi, hvor man arbejder på at forene og skabe harmoni mellem krop og sind. Med yoga flyttes fokus fra hovedet og ned i kroppen. Yoga kan hjælpe dig med at udvikle øget kropsbevidsthed, få en sundere kropsholdning, forbedre din brug af åndedrættet, blive mere smidig, forbedre din evne til at fokusere, få en bedre søvn samt få mere energi og livsglæde.
På kurset forener vi åndedræt og bevægelse i en serie af øvelser, der giver smidighed, styrke og balance. Du lærer gennem forskellige yogaøvelser, åndedrætstræning og afspænding at skrue ned for tankerne samt at træne og styrke din kropsbevidsthed, så du bedre kan være til stede nu og her og bedre kan mærke din egen indre styrke.
Der er yoga hver onsdag fra kl. 13-14 i Aktivitetshuset (Det gamle Værested). Du skal selv medbringe egen yogamåtte.
Lyder yoga som noget for dig, kan du tilmelde dig via din kontaktperson eller hos underviseren.
Ønsker du at høre mere, er du velkommen til at kontakte underviseren:
Betina – tlf. 29 25 36 43